Pinot Nero DOC Trentino Enopere 2014

pinot-nero-grande


Pinot Nero er den italienske pendant til den velkendte franske drue Pinot Noir. I Italien producerer man kun Pinot Nero i 3 regioner, hvoraf en af dem er Trentino.

Pinot Nero druen kendes af vinelskere som den ”lette drue” uden særlig meget saft og kraft. Derfor er jordbund og klima samt selve vinifikationen en meget vigtig faktor i produktionen. Druerne er meget kernefattige og skallen er meget tynd, hvilken giver en vin uden særlig mange tanniner og med en relativt lys farve.

Netop farven i denne Pinot Nero DOC Trentino Enopere fra 2014 er lidt særlig, da den i glasset minder mest af alt om en Rosévin af den mørke klasse. Det skal man imidlertid ikke lade sig narre af, da vinen har en fantastisk bouquet af mørke kirsebær, blåbær og krydderier. Denne Pinot Nero er fermenteret på ståltanke og har ligget på små egefade i en længere periode på ca. 1 til 1,5 år, hvilket også giver en snert af vanilje.

Duften, der rammer næsen, er først og fremmest solbær og med tiden en snert af stald. Vinen hører til blandt de feminine af slagsen, men tag ikke fejl – Den klarer sig yderst godt mod de tungere kraftige vine. Pinot Nero er en vin, der bestemt ikke tager skade af at ligge et par år endnu.

Perfekt til alt lige fra grillretter til vildt og modne oste.
Bør nydes i store krystalglas ved ca. 18-20 grader.

Alkohol: 13,0%

0,75l.

Leveres i kasser af 6 stk.
Sælges også enkeltvis

kr. 149,- pr. fl.

Bestil Pinot Nero DOC Trentino Enopere 2014 hos Ringsted Vin.
Udfyld venligt bestillingsformularen under punktet bestilling i top menuen eller kontakt os på +45 26115513
.